Måltider
Hver dag byder på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Morgenmaden består af et varieret udvalg af diverse morgenmadsprodukter samt brød. Middagsmaden er som udgangspunkt bestående af rugbrød og en varm ret, mens aftensmaden byder på varierede varme retter. Formiddag, eftermiddag og aften byder på mellemmåltider, som primært består af frugt og grønt men også af rugbrød, boller og kage. Til hovedmåltiderne vil der altid være en del fællesbeskeder, og bl.a. derfor er der mødepligt til disse, mens det er frivilligt, om man møder op til mellemmåltiderne. Generelt opfordrer vi eleverne til at få fyldt depoterne godt op med den rigtige og fornuftige mad og drikke, da dagligdagen på skolen som bekendt byder på højt et aktivitetsniveau både hvad angår boglig indlæring og fysisk anstrengelse.









