Tilsted Com

Praktisk arbejde

Ved skoleårets start skal eleverne vælge sig på enten som køkkenhjælp eller praktisk hjælper af en uges varighed.
Som køkkenhjælper deltager man i det daglige køkkenarbejde, som omhandler madlavning, oprydning og opvask. Vi har et fantastisk køkkenpersonale, der er dygtige til at give eleverne et medansvar, og mange elever nyder også at komme i køkkenet, hvor tonen altid er god og hyggelig.
Som praktisk hjælper er man pedellens højre hånd, og her hjælper man med at rydde op, vedligeholde og forbedre skolen. Skolens pedel er ligeledes fantastisk til at sætte eleverne i gang med opgaver, hvor de også kan fornemme ansvar og mening. I det hele taget er denne ene uge med praktisk arbejde noget, som de fleste elever bifalder, og de får alle en rigtig god fornemmelse for, hvor vigtigt det er, at opretholdelsen af det ’gode skoleliv’ er et fælles ansvar.