Tilsted Com

Weekends

I weekenderne er det muligt for elever at blive på skolen, men det er forskelligt hvor meget eleverne benytter sig af dette tilbud. Nogen vælger at komme hjem, mens andre oplever en masse ting på skolen i weekenden.
Weekenderne er selvfølgelig anderledes end hverdagen, da der er et mindre antal elever end normalt, og der vil altid være et eller andet arrangement i den pågældende weekend som eleverne skal deltage i. Det er de enkelte lærer i weekenden, der fastsætter et program, evt. i samarbejde med de elever der bliver på skolen. Mange oplever virkelig weekenderne som et af de store højdepunkter ved det at være på efterskole, fordi man her har muligheden for at udnytte hele skolen i afslappede forhold. Skolens regler for dagligdagen og selve dagsrytmen vil nødvendigvis også være anderledes i weekenderne.
I løbet af skoleåret vil der dog også være weekender, hvor alle skolens elever skal blive på skolen. Det hænger bl.a. sammen med, at mange af forårets gymnastikopvisninger ligger i weekenderne. På samme måde vil der for skolens fodbold- og håndboldspillere være weekender, hvor vi deltager i forskellige stævner.