Elevråd
Vi har nu fået etableret et midlertidigt elevråd på IL. På et senere tidspunkt, skal skolens elever igennem en runde, hvor de har mulighed for at opstille kandidater til det kommende elevråd, dette så vi har et billede af hvem eleverne på IL ønskede som repræsentanter.
Rådet kommer til at bestå af 5 elever, alle elever som er 2. års. De 5 elever er: Nicolai Hjortshøj, Morten Enevoldsen, Anita Bertel, Rune Nielsen og Johanne Sehested.
Selve elevrådet får ikke nogen præcis arbejdsfunktion, men for os som skole er det afgørende, at eleverne har et talerør, som de kan henvende sig direkte til med ønske om tiltag og forbedringer. Elevrådet vil dog med jævne mellemrum mødes, dels for at drøfte hvad der rør sig blandt eleverne, men dels også for selv at sætte nye og spændende ting i gang.
Vi håber fra skolens side på et rigtig godt samarbejde med det valgte elevråd og ønsker ved samme lejlighed de valgte elever et stort tillykke.
Her på hjemmesiden vi I selvfølgelig løbende kunne følge med i noget af elevrådets arbejde.
De 10 bud
Elevrådet har for ganske nyligt været samlet for at sætte fokus på det positive ved at gå på IL. I den forbindelse udarbejde de 10 gode og relevante bud på, hvorledes man bedst muligt kan sikre sig en positiv hverdag på skolen. Herunder er hvad de 6 medemmer blev enige om:
1: Du skal behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet!
2: Grin med hinanden i stedet for af hinanden!
3: Yd hinanden opbakning!
4: Se positivt på tingene - alt er sjovere når man smiler!
5: Stop med at snyde til morgenløb!
6: Pas godt på skolen - du har denkun til låns!
7: Døm ikke andre på rygter og lad være med at starte dem!
8: Respekter de voksne - de er her kun for at hjælpe dig!
9: Hvis ikke du har noget positivt at sige, så hold mund!
10: Vær åben og modtagelig over for nye venskaber!





