Tilsted Com

 Kostpolitik for Idrætsefterskolen Lægården

 

Skolen ønsker gennem en kostpolitik, at eleverne skal blive bevidste om at motion og kost har betydning for indlæringen. De starter med en frisk løbetur om morgenen, så de kan få appetit til det vigtige morgenmåltid. Vi prøver, at få alle elever til at spise morgenmad, så de kan få den rigtige start på dagen.

 

I dagens løb er de i gang med indlæring og fysisk aktivitet på deres linjer og har derfor brug for energi rigtig mad. Vi vil hermed fraråde, at eleverne har slik og sodavand på værelserne. Derfor opfordres forældrene til ikke at sende sodavand, slik og søde sager med eleverne. De kan have nødder, frugtstænger, müslibar, rosiner eller lign. på værelset, hvis man har brug for noget.

Vi serverer 6 måltider om dagen, så det skulle ikke være nødvendigt at købe ekstra ting. Danskerne spiser generelt for meget sukker og det usunde fedt, så vi håber, at eleverne opbygger gode kostvaner på efterskolen, som de kan tage med herfra.

 

Vi kan tilbyde speciel kost. Aftalen skal være i samarbejde med elev, forældre, kontaktlærer og køkkenlederen.

 

Eleverne kan ønske en menu til middag til deres fødselsdag. (skal siges 7 dage før den 1. i den måned de har fødselsdag)

 

Det fagudlærte køkkenpersonale vil i samarbejde med lærerne gøre vores bedste for at jeres barn får lært at følge de 8 kostråd.

De 8 kostråd

 

  - Spis frugt og grønt 6 om dagen (ca. 600 g)

Vi tilbyder frugt til alle måltider undtaget det varme måltid om aftenen.

Vi serverer grøntsager både til aftensmad og til frokost, - nogen gange som salatbar; men mest som blandet på forskellige måder. Hvis man ikke bryder sig om en enkelt ting, så sortér det fra og spis det andet. Vigtig man spiser noget.

I kan komme ned i køkkenet og få et stykke frugt eller gulerødder hele dagen.

 

  - Spis fiske- og fiskepålæg flere gange om ugen

Vi serverer fisk 2 - 3 gange om måneden til varm mad; til frokost serverer vi fisk hver dag.

 

   - Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsrugbrød

Kartofler (skræller selv) serverer vi oftes som bådkartofler eller råstegte med lidt olie og krydderier. Det er mere populært end alm. hvide kartofler. Vi serverer ofte grov pasta.

Vi bager alt brødet selv med masser af kerner eller groft mel + havregryn og kun lidt olie – frisk bagt hver dag.

 Vi serverer groft rugbrød – ofte med 8 % kostfibre til frokost og aftenservering.

 

  - Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager

Der serveres kage om mandagen og den bager eleverne selv under vejledning af en af medarbejderne fra køkkenet. Her får de at vide, at man kan godt erstatte margarinen med noget olie og spare på sukkeret. De finder også ud af, at her skal man bruge matematikken.

Der serveres saftevand om eftermiddagen og sodavand til fester.

 Vi serverer ca. en gang om ugen dessert til frokost, så som koldskål, abemad, frugtgrød.

 

-Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød

Vi serverer minimælk til morgenmad og frokost. Vi blander dressinger op med A-38 (½ af hver)

Vi foretrækker kød med lavt fedtindhold 8-12% og bruger rapsolie til stegning – dog blandet med margarine i visse situationer. Vi steger så ofte som muligt i ovnen for at spare på fedtstoffet. Der er kærgården til morgenmad og frokost.

I kager bytter vi noget af  fedtet ud med rapsolie.

 

-Spis varieret og bevar normalvægten

Vi serverer 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider

Vi serverer både retter med ”brun sovs” og ”unge” retter; men vi laver det meste fra bunden, så vi bl.a. kan begrænse E-numre og andre tilsætningsstoffer.

Ved at spise varieret har man bedre mulighed for at optage de vigtige næringsstoffer

 

-Sluk tørsten i vand

Der er tilbud om vand til alle måltider. De får udleveret en drikkedunk ved årets start. Husk at bruge den både til stævner og i dagligdagen. I kan få den vasket nede i køkkenet.

 

-Fysisk aktiv min. 30 min. pr dag

Kroppen er beregnet til at blive brugt og daglig brug af musklerne er en forudsætning for et optimal helbred. Fysisk aktivitet styrker hjerte, lunger, muskler, sener, led og knogler og dermed den fysiske form, samt nedsætter risikoen for overvægt og fedme.

 

 

 

Dagens måltider

Morgenmad kl. 7.00: hver dag havregryn, cornflaxes, hjemmelavet müsli, sukker, ost og hjemmelavet marmelade, lun franskbrød, honning, frugt, vand, mælk, kaffe og te.

Udover dette serveres der 3 dage om ugen A38 med hjemmelavet rugbrødsdrys og musli og og 2 af ugens dage smøreost og havregrød.

Weekender ekstra: Juice, rundstykker, chokomüsli, cremenuss.

Formiddagspause kl. 9.20: I spisesalen bliver der serveret pizzaboller, boller, knækbrød, birkes, frugt eller gulerødder

Frokost: Variation af de forskellige ting: udskåret frugt, rugbrød, pålæg – fiskepålæg af forskellig slags – ofte æg – pastasalat med kød i – salat – lun ret  + evt. lun ret fra middagsmaden – dessert af forskellig slags – mælk og vand

Eftermiddagservering: Nybagt franskbrød med marmelade og honning, frugt – kage om mandagen

Aftensmad: Varm mad serveres på bordene, salat og flutes på ta’ selv bord. Der er mulighed for at komme ud i køkkenet og få et stykke rugbrød med leverpostej, hvis man slet ikke kan spise noget af det, der bliver serveret. Der er ingen, der skal gå sulten fra bordet!!!

Aftenservering: frugt, rugbrød med leverpostej og vand (det er ikke godt at få sukker,  inden man skal i seng.

 

Til morgenmad og aftensmad er der faste pladser og der holdes bordskik. Vagtlæreren kan nu se om der mangler nogen