Værdier
Vi har en del formål med at drive vores skole, men et af de allervigtigste er at hjælpe de unge mennesker godt på vej til et godt og indholdsrigt liv. I vores øjne er det meget vigtigt, at de på vejen til dette gode liv tilegner sig nogle brugbare værdier. Derfor skal en elev, der vælger at gå på IL, opleve at have haft muligheden for at tilegne sig følgende værdier:
Selvværd – fordi det er helt afgørende, at man oplever at ens personlighed er lige god, selvom om man ikke er den bedste til at udøve forskellige ting. Hos os skal du med andre ord opleve, at du selv er noget værd.
Ansvarlighed – fordi vores skole handler om fællesskab. Dette fællesskab bliver først optimalt i det øjeblik vi alle tager et ansvar i forbindelse med det daglige liv på skolen. Også på vores skole vil eleverne opleve hinandens stærke og svage sider – et kendskab som de skal bruge til at tage ansvar for hinanden med.
Respekt – fordi ingen elever er over andre på vores skole. Vi forventer ligeledes at eleverne respekterer at vi har drevet skole i mange år og skal gøre det mange år frem i tiden også. Derfor skal skolens bygninger, inventar og øvrige ejendele behandles med omtanke og respekt.
Nysgerrighed – fordi fortiden har vist os, at det er de nysgerrige elever, der er parate til at tage imod de udfordringer, som vejen til det gode liv byder på. Som skole er vi nysgerrige på jer, og vi er parate til at lære af og lytte til jer. Vi har tilsvarende en klar forventning om, at I er parate til at lære af og lytte til os.
Læs hele vores læseplan her.





